Beskyt dit kort mod misbrug
For at beskytte dit kort mod misbrug skal du markere, hvor i verden dit kort må bruges. Du kan fx vælge udlandet fra – eller visse dele af udlandet. Og du kan altid slå det enkelte land til igen, hvis du ændrer mening.
Sådan slår du ’Geografisk sikkerhed’ til og fra
- På de kort, hvor du kan slå ’Geografisk sikkerhed’ til og fra, kan du se et lille ikon med teksten ’Geografisk sikkerhed’. 'Geografisk sikkerhed' er ikke automatisk slået til. Derfor skal du selv slå det til, hvis du ønsker det.
- Når du klikker på ’Geografisk sikkerhed’, får du en oversigt over åbne og lukkede regioner.
- Når du klikker på en region, får du mulighed for at vælge de enkelte lande inden for regionen til og fra.
- Klikker du på knappen ’Kategorier’, får du mulighed for at vælge, om dit kort må bruges til køb i bestemte kategorier, fx spil.
Advarsel på sms
Du kan vælge at få en advarsel på sms, hvis nogen forsøger at bruge dit kort i en af de regioner eller kategorier, du har lukket.
Hvis du ikke kan vælge et telefonnummer, mangler du at registrere dit nummer. Det gør du ved at gå i indstillinger ved tandhjulet oppe ved dit navn øverst på siden og vælge ’Sms-bekræftelse’.